Beskrivelse
Små mennesker, store drømme – Greta Thunberg (26)
I denne bogserie kan du lære de mest fantastiske mennesker at kende – fra kunstnere og musikere til designere og videnskabsfolk. Alle begyndte de som et barn med en drøm og endte med at opnå det mest utrolige.
Da Greta Thunberg indså, at verden stod midt i en alvorlig klimakrise, stoppede hun med at tale. Hun kunne ikke forstå, hvorfor folk med magt ikke gjorde noget for at redde vores jord. En dag begyndte hun at strejke fra skole. Snart sluttede en masse børn og unge sig til hende i en global bevægelse, der har påvirket voksne overalt i verden.
Efter den inspirerende fortælling er der en kort sektion med fakta og fotos.